“Hvornår vi startede med at snakke om en far/søn jagttur til det skotske højland, kan vi ikke huske, men pludselig stod vi foran pubben med 3 dages jagt foran os. Far efter råbuk og søn efter kronhjort i højlandet. Alt levede op til vores forventninger, og både bukke og kronhjorte blev pürschet i et fantastisk landskab, hvor brunsthjortenes brøl kunne høres mellem dalene. Vi kan kun takke Kristina fra Royal Hunting og hendes samarbejdspartner for en fantastisk oplevelse i det skotske. Hele arrangementet med forarbejde, rejsen og jagtafviklingen under professionel ledelse af de meget gæstfrie Game Keepers kan kun anbefales, vil blive husket og meget gerne gentages, da Skotland har fanget os.”